Er behandleren optaget, når du ringer, ringer vi dig op, når der igen er en behandler ledig. Den første samtale varer op til en time. Her fortæller du om dine bekymringer om alkohol, og hvad du forestiller dig, du har brug for. Er du i tvivl, om du har et alkoholproblem, taler vi også om det. Du kan også få mere at vide om vores behandlingstilbud. Efter den første samtale kan du beslutte, om du gerne vil i behandling. Det kan også være, at du vil have lidt betænkningstid og vende tilbage senere.