Ryhave Kollegiet

Tilbuddets indhold

Kollegiet består af 12 lejligheder med eget køkken og bad fordelt på tre etager samt en fælles etage med opholdsrum, fælleskøkken og personalekontor. Lejlighederne udlejes gennem Østjysk Bolig og er din egen private bolig. Du kan søge indskudslån hos Aarhus Kommune.
Du og dit barn bor på Ryhave Kollegiet, som giver jer trygge og faste rammer. Du får en dagligdag og et fællesskab med andre mødre, der står i samme situation som dig og støtte til at skabe en struktureret hverdag, så du får overskud til dit barn og til at gennemføre en uddannelse. Kollegiemedarbejderen kan desuden rådgive om konkrete problemer og udfordringer i hverdagen.
Der er fællesspisning, café, sociale arrangementer og fællesarealer, som du kan bruge.
Når du bor på Ryhave Kollegiet skal du have lyst til at deltage i fællesskabet. F.eks. er der obligatoriske kollegiemøder, og du skal lave mad sammen med de andre hver 6 uge.
Læs mere om tilbuddet i vores uddybende pjece.

Adgang til tilbuddet

Du er altid velkommen til at kontakte Ryhave Kollegiet, hvis du har spørgsmål eller vil have mere information. Du kan også blive henvist fra Mødrehjælpen, Skejby Sygehus, din jordemoder eller lignende.