Praktiske øvebaner

Her kan du prøve dig selv af i arbejdssammenhænge og blive mere bevidst om dine egne ressourcer. Du får mulighed for at udvikle og afprøve kompetencer i et individuelt tilrettelagt forløb, som vi tilpasser i varighed og omfang. Du kan deltage uanset, hvad dit forsørgelsesgrundlag er.

Vi laver en handleplan i forbindelse med forløbet.

En almindelig café/køkken, som samtidig er en recovery-orienteret arbejdsplads..

Café Allé er til dig, der kan lide at lave mad, og som har lyst til at være en del af vores køkkenteam.

Hos os kan du være med til at fremstille maden, betjene kunderne og vedligeholde kantinen, så den ser præsentabel ud.

Vi tilbereder varm mad, smørrebrød og salat til ca. 40 personer hver dag. Vi leverer også forplejning til diverse møder og til Kursuscentret. Al mad tilberedes fra bunden, og vi benytter overvejende økologiske råvarer.

Adgang til tilbuddet

Hvis du vil starte i forløbet, så ring til vores Fælles Visitation på telefon 41 85 85 42 og aftal tid til en samtale.

Hvis du vil vide mere om tilbuddet, så kontakt:

Hanne Pedersen, telefon 29 20 35 91, e-mail hsp@aarhus.dk
Darryn Carl Watson, telefon 29 20 35 91, e-mail dcw@aarhus.dk

 

Til dig, som kan lide at være serviceorienteret eller har flair for it, eller som gerne vil blive bedre til det, og til dig, der også kan lide praktiske gøremål.

Vi står for booking af lokaler, koordinerer forplejning med Café Allé, tager imod telefonbeskeder osv.

Desuden sikrer vi, at AV-udstyret er i orden, udfører lettere rengøring og klargører kursuslokaler til kursisterne.

Derudover har vi opgaver som at vedligeholde hjemmesiden, udarbejde diverse layout-opgaver til brochurer og pjecer. Vi laver forfaldende kontorarbejde, undervisningsmaterialer og arbejder løbende på husets publikation, Bladet. Der indkøbes også fra Kontoret papirvarer etc.

Adgang til tilbuddet

Hvis du vil starte i forløbet, så ring til vores Fælles Visitation på telefon 41 85 85 42 og aftal tid til en samtale.

Hvis du vil vide mere om tilbuddet, så kontakt Marianne Thomsen, telefon 29 20 35 93, e-mail trm@aarhus.dk

En almindelig café og samtidig en recovery-orienteret arbejdsplads for unge, der er 18-30 år og har en psykisk sårbarhed.

Du kan vælge mellem at være i bar-teamet eller køkken-teamet. Når du starter, bliver du gundigt oplært, indtil du føler dig sikker og tryg i dine arbejdsopgaver. Du behøver ikke have erfaring med at arbejde i hverken bar eller køkken. Vi hjælper hinanden i vores teams, og du vil aldrig stå alene med en opgave, du ikke er tryg ved. Vi bestræber os på et roligt arbejdsmiljø. Du får ansvar efter dagsformen, og du kan altid sige til eller fra.

Barteamet

I baren er de primære opgaver at betjene kunderne. Derudover er der opgaver som vedligeholdelse af barområdet og rengøring af selve caféen. Desuden er du medansvarlig for at fylde op og bestille varer som fx kaffe, te, sodavand m.m.

Vi laver mange forskellige drikke i baren, både varme og kolde, som fx friskpresset juice og diverse kaffevarianter. Du bliver oplært i at lave de drikkevarer, vi serverer i caféen.

Barteamet består af 10 medarbejdere med skiftende arbejdstider. 2 af de ansatte er fastansatte kontaktpersoner.

Køkkenteamet

Køkkenets primære arbejdsopgaver er at lave mad til caféen. Vi laver næsten alt fra bunden, og vi bestræber os på at være overvejende økologiske.

Fra morgenstunden bager vi boller, køber ind og forbereder alt til dagens anretninger, så de nemt kan laves. Der vil også være opgaver i forhold til opvask og rengøring af køkkenet.

Køkkenet består af i alt 11 medarbejdere med skiftende arbejdstider. 2 af de ansatte er fastansatte kontaktpersoner.

Adgang til tilbuddet

Hvis du vil starte i forløbet, så ring til vores Fælles Visitation på telefon 41 85 85 42 og aftal tid til en samtale.

Hvis du vil vide mere, så kontakt:

Anne Sørensen, telefon 20 18 54 07, e-mail annsor@aarhus.dk
Anne Mette Sørensen, telefon 20 18 54 07, e-mail annso@aarhus.dk

Lovgrundlag

Tilbuddet drives efter § 104 i serviceloven.

 

Et mobilt arbejdstilbud, som løser opgaver hos private og kommunale virksomheder og for privatpersoner.

Sjakservice er et tilbud til dig, der kan lide fysisk arbejde og har lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab.

Tilbuddets indhold

Hver dag tager vi ud på en virksomhed, hvor vi løser alle former for forefaldende arbejde. Det kan fx være på Plantas hvor vi pakker vogne med blomster til diverse supermarkeder eller ScanChoko hvor vi tømmer containere og pakker slik.

Arbejdstiden er, som udgangspunkt, kl. 09.00-14.00.

Adgang til tilbuddet

Hvis du vil starte i forløbet, så ring til vores Fælles Visitation på telefon 41 85 85 42 og aftal tid til en samtale.
Hvis du vil vide mere om tilbuddet, så kontakt:

Flemming Simonsen, telefon 51 53 81 57, e-mail fsim@aarhus.dk 
Jørgen Nyhuus, telefon 29 25 99 48, e-mail jnyh@aarhus.dk

Lovgrundlag

Tilbuddet drives efter servicelovens § 104.

Til dig, som kan lide at arbejde med tekstiler, som kan se kreative løsninger og kan lide kundebetjening og handel. Det er ikke et krav, at du kan sy for at blive en del af værkstedet.

Vi laver mindre reparationer af tøj, oplægning af bukser, kjoler m.m. for alle borgere, som henvender sig til os.

Vi laver også bestillingsopgaver, f.eks. for Granhøj Dans og træningsredskaber til lokalcentre. Desuden syr vi forskellige produkter, som sælges fra værkstedet og på markeder, bl.a. til Julemarked i Den Gamle By.

Vi har desuden ansvaret for Vaskehuset, som bl.a. vasker arbejdstøj for Gadeteamet.

Adgang til tilbuddet

Hvis du vil starte i forløbet, så ring til vores Fælles Visitation på telefon 41 85 85 42 og aftal tid til en samtale.

Hvis du vil vide mere, så kontakt:

Bodil Jørgensen, telefon 29 20 35 92, e-mail bjr@aarhus.dk 
Dorthe Møller, telefon 29 20 35 92, e-mail dmoeller@aarhus.dk