Socialvagten

Vi hjælper borgere med at få kontakt til andre hjælpeinstanser, hvad enten det drejer sig om krise, psykisk sygdom, personlige eller sociale problemer eller om regler og systemer.

Vi henviser (visiterer) også til Børn- og Ungevagten, der tager sig af myndighedsopgaver i forhold til børn og unge.

Har du brug for hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Udrykningsteamet.

Tilbuddets indhold

Erfarne socialrådgivere står klar til at hjælpe, og vi videregiver kun oplysninger om dig, hvis du giver dit samtykke.

Det hjælper vi fx med:

  • Åben, anonym rådgivning af børn, unge og voksne (om f.eks. børn og unges problemer)
  • Akuthjælp som fx rekvisition til mad, medicin, transport eller overnatning
  • Udredning og visitation (henvisning) til udrykningsteamet ved akutte social-psykiatriske problemer.

Adgang til tilbuddet

Har du brug for akut hjælp, kan du blot kontakte os.

Lovgrundlag

Tilbuddet drives efter servicelovens § 10.