Du kan bruge samarbejdsmaterialet til at forstå og acceptere dig selv bedre, blive klogere på hvad ADHD-diagnosen betyder, og blive mere bevidst om de mekanismer, der er på spil, når du løber ind i situationer, som er svære at håndtere.

Materialet fokuserer på at sætte ord på, hvordan man mærker sin ADHD, samt hvordan man kan skabe struktur i hverdagen. Desuden er der redskaber, som hjælper til at undersøge, hvad der skal til for at være på en uddannelse eller en arbejdsplads.

Materialet giver ikke færdige svar, men giver mulighed for at undersøge udfordringerne på en systematisk måde og reflektere over, hvad der skal arbejdes med og hvordan.

Kaptajn i eget liv er beregnet til at bruge sammen med en person, du har tillid til. Det kan være en pårørende, ven eller lignende, men det kan også være en professionel samarbejdspartner.

I oplægget fortæller vi om idéerne bag materialet og taler om, hvordan man kan arbejde sammen med sin styrmand.

Læs mere om materialet på hjemmesiden

Her kan du også købe en trykt udgave til 100 kr. eks. forsendelse.

Deltagerantal: 40

Omfang: 2 timer

Tidspunkt: Tirsdag den 30. april kl. 17-19

Oplægsholdere: Helle Holmen og Jens Brejnrod

Sådan får du adgang til kurset

Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet. Kontakt os, hvis du ønsker at tilmelde dig, se kontaktoplysninger under "Kontakt" her på siden.