ABCafé: Netværk, oplevelser og socialt samvær

Et socialpædagogisk tilbud, der skal motivere dig til at have længere perioder, hvor du er ædru og kortere drikkeperioder.

Du kan også bruge caféens to faste ansatte til samtaler og sparring om generelle emner, der er vigtige for dig.

Tilbuddets indhold

Vi tilbyder forskellige aktiviteter som fx gåture, kreativt hjørne, musik og samspil, sportsaktiviteter, sangkor, filmklub, musiklytning og sofahjørne (læse- og diskussionsklub). Der er omkring 70 aktive borgere i caféen, som alle bidrager til at skabe en god atmosfære og til at sikre, at caféen er et trygt og rummeligt sted at være.

Vi har kvindedag hver torsdag eftermiddag.

Adgang til tilbuddet

Hvis du er i alkoholbehandling kan du komme i caféen, kontakt Rusmiddelcenter Aarhus eller os.

Lovgrundlag

Tilbuddet drives efter servicelovens § 104.