Kultur- og Kontaktsted Kragelund

Vores ambition er at skabe et trygt og åbent miljø i et dynamisk kultur- og aktivitetshus, hvor vi arbejder med dine ressourcer, styrker dit netværk og indgår i tæt samarbejde med lokalsamfundet. Vi samarbejder med dig om at sætte aktiviteter i gang, der skal styrke dine kompetencer personligt, socialt og fagligt, så du kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre og med de forudsætninger du har. Udover vores daglige/ugentlige aktiviteter arrangerer vi jævnligt åbne arrangementer, teater, koncerter, udstillinger, udflugter m.v., og vi kan desuden tilbyde kognitive samtaleforløb, juridisk og social vejledning samt individuelle samtaler efter behov.
Teater TIMP og De Splittergale har deres lokaler og aktiviteter her hos os. Vi støtter desuden Den Venlige Psykiatri-bruger-forening bl.a. med lokaler, ved arrangementer og med publikationer.

Pårørende er velkomne

Du er velkommen til at tage pårørende med, og pårørende har også mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter, arrangementer, fester og ture ud af huset m.m. samt være en del af det sociale samvær hos os.

Adgang til Tilbuddet

Har du lyst til at deltage i aktiviteter er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til bare at "kigge forbi" i åbningstiden.

Lovgrundlag

Tilbuddet drives efter servicelovens § 104.