Gå til hovedindhold

Kan jeg selv vælge leverandør eller produkt?

Du har altid mulighed for at vælge en anden leverandør end dem, vi har indgået indkøbsaftaler med, og du har også mulighed for at vælge andre produkter end dem, du er bevilget.

  • Læs op

Indhold

    Frit leverandørvalg er, når du ønsker at benytte en anden leverandør end kommunens. 

    Frit produktvalg er, når du ønsker at indkøbe et andet produkt end det, som vi har bevilget. For eksempel fordi du ønsker et produkt, som har nogle egenskaber, som der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse for.

    I din bevilling står der, hvad du skal gøre, hvis du ønsker frit leverandørvalg.

    Hvis du vælger at benytte dig af frit leverandørvalg, skal du være opmærksom på følgende:

    • Vi kan højst give dig et beløb svarende til den pris, som vi kan købe de bevilgede hjælpemidler til hos vores egne leverandører. Dette beløb er påført din bevilling.
    • Hvis produkterne er dyrere end de bevilgede, skal du selv betale forskellen.
    • Du skal selv betale, hvis den leverandør, du vælger, skal have betaling for at levere det bestilte.
    • Hvis produkterne er billigere end de bevilgede, dækker vi kun den faktiske anskaffelsespris.
    • Det er dit ansvar, at det indkøbte hjælpemiddel i tilstrækkelig grad er egnet til at afhjælpe din funktionsnedsættelse.
    • Er der fejl og mangler ved dit hjælpemiddel, er det dit ansvar at gøre krav på din reklamationsret i henhold til Købeloven.
    • Vi betaler ikke for personlige hjælpemidler, som er anskaffet før ansøgning og/eller gældende bevilling.
    Sidst opdateret: 15. august 2023