Parrådgivning for forældre

Her kan du få hjælp, hvis du har svært ved at finde ud af det sammen med din partner. Målet er at undgå, at det går ud over jeres barn.

Tilbuddets indhold

Vi tilbyder to typer forløb:
  1. PREP. Et kursus på fire gange tre timer. Kurset har fokus på kommunikation og gode redskaber til et stærkere parforhold. Det består af undervisning og øvelser for jer som par. Der er ikke tale om terapi og ingen par skal fortælle andre kursusdeltagere om deres parforhold.
  2. Par-tjek. Et netbaseret spørgeskema og to individuelle samtaler for jer som par. Par-tjek er ikke terapi eller behandling, men består af en undersøgelse og feedback, der tilsammen kan give inspiration til videreudvikling af jeres parforhold.
Tilbuddet er gratis.

Adgang til tilbuddet

Kontakt vores sekretær og fortæl, hvilken type forløb, I ønsker at tilmelde jer.