Mægling

Vi hjælper i situationer, hvor to eller flere parter har en uløselig konflikt. Det kan fx være generationskonflikter mellem unge og forældre, kulturprægede familiekonflikter som fx æresrelaterede konflikter eller tvangsægteskaber, konflikter mellem grupperinger eller klaner og konflikter mellem borgere og Aarhus Kommune.

Tilbuddets indhold

Vi tilpasser mæglingen efter konfliktens type, og vi arbejder efter følgende principper:
  • Konfliktmægling er et frivilligt tilbud til de berørte parter
  • Konfliktmægling er fortrolig. Vi inddrager kun andre personer i sagen, hvis alle berørte parter er ok med det
  • Vi sørger for at rammer og løsningsmuligheder er optimale for den enkelte mæglingssituation
  • Konfliktmægleren skal altid høre sagen fra alle berørte parter i konflikten
  • Vi inddrager altid forældrene, hvis en af de berørte parter er under 18 år
  • Konfliktmægleren er altid neutral.
En typisk mægling tager 3 - 4 dage, og mægleren skal have ro til sit arbejde. Derfor starter vi ikke nye indsatser mens der mægles. Hvis nogen føler sig truet, mens der mægles, skiller vi konfliktens parter ad.

Adgang til tilbuddet

Du skal henvises til tilbuddet. Kontakt os eller din rådgiver i kommunen.