Robusthed og vedholdenhed

En vigtig faktor for robusthed er, at der i de fællesskaber, som børn og unge indgår i, er adgang til støtte og ressourcer på en meningsfuld måde. 
Med indsatsen tilbydes pædagogisk personale i dagtilbud, skole og FU et kompetenceudviklingsforløb, der opkvalificerer dem i at etablere læringsrum og fællesskaber, hvor børn og unge får passende udfordringer og kan træne blandt andet selvregulering og vedholdenhed – både individuelt og i fællesskab.

Robusthed er "normal udvikling også under svære omstændigheder"

Robusthed er at være i stand til at fastholde personlige ressourcer både psykologisk, socialt, kulturelt og fysisk, samt opretholde egen trivsel, selv under den almindelige modgang, som tilværelsen giver. En lige så vigtig faktor for robusthed er, at man i fællesskabet får adgang til støtte og ressourcer. I den forståelse er robusthed:

  • Et socialt fænomen, som betegner de processer og mål, der øger og fastholder trivsel.

  • At kunne finde vej til egne ressourcer og få mulighed for at få den rette støtte.

Af de mange faktorer som har betydning for at udvikle robusthed, kan nævnes:

  • Tidlig og sikker tilknytning

  • Regulering af impulser og affekter

  • Gode relationer til andre mennesker

  • Handlekompetence

  • Vedholdenhed i forhold til at sætte sig mål - og nå dem

De nævnte faktorer er vigtige for at udvikle en grundlæggende robusthed, og dermed vigtige at tænke ind i indsatser målrettet børn og unges robusthed. Det er afgørende at have fokus på relationen mellem den enkelte og fællesskabet.

Selvregulering er evnen til at regulere egne tanker, følelser og adfærd

Selvregulering er en vigtig del af de eksekutive funktioner lige som arbejdshukommelse, opmærksomhedsstyring og overblik. Regulering af egne impulser og affekter er ikke medfødt. Det er noget, der skal læres udefra og ind. Barnet lærer at regulere sig selv, fordi det har fået hjælp af andre til denne regulering.

Selvegulering er en vigtig egenskab i forhold til at udvikle robusthed

Vi kan øve os i selvregulering. Det er nemmere at udvikle regulering i barndommen, men den kan trænes og forbedres livet igennem. For at træne selvregulering har barnet har brug for autentiske og velforberedte voksne, som er i stand til at regulere egne følelser og behov. Det vil sige voksne som har øje for børns behov for mentale pauser, når de arbejder med at skærpe og udvikle selvregulering.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner regulering

Mentalisering betyder at have eget og andres sind på sinde

Mentalisering er det at se sig selv og andre fra både sit eget og andres perspektiv. Vi mentaliserer, når vi reflekterer over hvilke tanker, følelser, intentioner, ønsker og behov, der kan være årsag til en bestemt adfærd hos andre mennesker. I den forståelse er mentalisering baggrund for både empati og indlevelse i andre.

Mentalisering er nøglen til at regulere følelser

Udvikling af mentalisering hos børn og unge er med til at kunne regulere egne følelser og grundlæggende for at skabe meningsfulde og vedvarende relationer til andre mennesker.

Mentalisering er ikke en stabil tilstand. Vi bliver hele tiden påvirket af egne og andres følelser og adfærd. Så det er i fællesskaber med andre, at vi øver mentaliseringsevnen.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner mentalisering:

Opmærksomhed er betegnelsen for den udvælgelse, vi hele tiden foretager blandt vores sanseindtryk

Vi får hele tiden impulser udefra gennem vores sanser. Det, vi vælger at fokusere vores opmærksomhed på, sker både bevidst og ubevidst.

Vores opmærksomhed bliver påvirket af verden omkring os; af alt det, vi kan se, høre, mærke, lugte og smage. Også kroppens signaler som sult og smerte, samt vores tanker og følelser påvirker opmærksomheden.

Opmærksomheden er som udgangspunkt meget påvirkelig

Vi kan træne os i at udelukke stimuli eller være opmærksomme på flere ting samtidig. Og vi kan lære at flytte fokus eller opretholde opmærksomheden over tid og dermed øge koncentrationsevnen.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner opmærksomhed:

Mennesker aflæser hele tiden kropsudtryk hos os selv og andre, og vi registrerer egen spænding i kroppen

Vi kan træne vores opmærksomhed til bedre at kunne registrere og forstå kropsudtryk hos os selv og andre

Her er kendskab til centrering og grounding vigtig: Når et barn er 'groundet' og centreret, er det i stand til at finde et ståsted og bevare jordforbindelsen, selv om omgivelserne kan virke kaotiske.

Gennem kropslige øvelser og leg får vi en forståelse for egene og andres grænser. Vi styrker vores evne til at passe på os selv og hinanden.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner opmærksomeden på kroppens signaler:

Mindfulness er bevidst nærvær

Mindfulness er en bestemt måde at være til stede på. Det er evnen til bevidst at rette sin opmærksomhed mod tilstande indeni sig selv og udenfor sig selv på en ikke-dømmende og accepterende måde.

Når vi kan fastholde opmærksomheden på her og nu-tilstande, anerkender vi disse tilstande uden at lade os overvælde af dem. Hermed får vi større frihed til at overveje og vælge andre handlemuligheder, end dem vi automatisk plejer at bruge.

Opmærksomhed er således et nøglebegreb i mindfulness. Mindfulness kan trænes ved forskellige opmærksomhedsøvelser.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner minfulness: