Robusthed og vedholdenhed

Børn og unge indgår i mange fællesskaber. For at få robuste børn og unge skal fællesskaberne have adgang til støtte og ressourcer. Den adgang skal samtidig ske på en meningsfuld måde. 

Vi tilbyder vores pædagogiske personale et kompetenceudviklingsforløb. Forløbet sætter dem i stand til at etablere læringsrum og fællesskaber, hvor børn og unge får passende udfordringer. Her kan børn og unge blandt andet træne selvregulering og vedholdenhed – både individuelt og i fællesskab.

Robusthed er "normal udvikling, også under svære omstændigheder".

Robuste mennesker kan fastholde deres personlige ressourcer. Det gælder både psykologisk, socialt, kulturelt og fysisk. De kan også opretholde deres egen trivsel, selv i almindelig modgang. Lige så vigtigt er det, at fællesskabet giver adgang til støtte og ressourcer. Sådan forstår vi robusthed:

  • Robusthed er et socialt fænomen, som betegner de processer og mål, der øger og fastholder trivsel.
  • Hvis du er robust, kan du finde vej til dine egne ressourcer og få mulighed for at få den rette støtte.

Mange faktorer har betydning for at udvikle robusthed. Her er de vigtigste:

  • Tidlig og sikker tilknytning.
  • Regulering af impulser og affekter.
  • Gode relationer til andre mennesker.
  • Handlekompetence.
  • Vedholdenhed i forhold til at sætte sig mål - og nå dem.

De nævnte faktorer er vigtige for at udvikle en grundlæggende robusthed. Derfor er de også vigtige at tænke ind i indsatser, der er målrettet børn og unges robusthed. Det er afgørende at have fokus på relationen mellem den enkelte og fællesskabet.

Selvregulering er evnen til at regulere egne tanker, følelser og adfærd.

Selvregulering er en vigtig del af de eksekutive funktioner lige som arbejdshukommelse, opmærksomhedsstyring og overblik. Regulering af egne impulser og affekter er ikke medfødt. Det er noget, der skal læres udefra og ind. Barnet lærer at regulere sig selv, fordi det har fået hjælp af andre til denne regulering.

Selvegulering er en vigtig egenskab i forhold til at udvikle robusthed.

Vi kan øve os i selvregulering. Det er nemmere at udvikle regulering i barndommen, men den kan trænes og forbedres livet igennem. For at træne selvregulering har barnet har brug for autentiske og velforberedte voksne, som er i stand til at regulere egne følelser og behov. Det vil sige voksne som har øje for børns behov for mentale pauser, når de arbejder med at skærpe og udvikle selvregulering.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner regulering.

Mentalisering betyder at have eget og andres sind på sinde.

Mentalisering er at se sig selv og andre fra både sit eget og andres perspektiv. Vi mentaliserer, når vi reflekterer over hvilke tanker, følelser, intentioner, ønsker og behov, der kan være årsag til en bestemt adfærd hos andre mennesker. I den forståelse er mentalisering baggrund for både empati og indlevelse i andre.

Mentalisering er nøglen til at regulere følelser.

Udvikling af mentalisering hos børn og unge er med til at kunne regulere egne følelser og grundlæggende for at skabe meningsfulde og vedvarende relationer til andre mennesker. Mentalisering er ikke en stabil tilstand. Vi bliver hele tiden påvirket af egne og andres følelser og adfærd. Så det er i fællesskaber med andre, at vi øver mentaliseringsevnen.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner mentalisering.

Opmærksomhed er betegnelsen for den udvælgelse, vi hele tiden foretager blandt vores sanseindtryk.

Vi får hele tiden impulser udefra gennem vores sanser. Det, vi vælger at fokusere vores opmærksomhed på, sker både bevidst og ubevidst.

Vores opmærksomhed bliver påvirket af verden omkring os; af alt det, vi kan se, høre, mærke, lugte og smage. Også kroppens signaler som sult og smerte, samt vores tanker og følelser påvirker opmærksomheden.

Opmærksomheden er som udgangspunkt meget påvirkelig.

Vi kan træne os i at udelukke stimuli eller være opmærksomme på flere ting samtidig. Og vi kan lære at flytte fokus eller opretholde opmærksomheden over tid og dermed øge koncentrationsevnen.

Du kan her finde forslag til øvelser, der træner opmærksomhed.

Vi mennesker aflæser konstant vores eget og andres kropsudtryk, og vi registrerer vores egen spænding i kroppen.

Vi kan træne vores opmærksomhed til bedre at kunne registrere og forstå kropsudtryk hos os selv og andre.

Her er kendskab til centrering og grounding vigtig. Et barn, der er 'grounded' og centreret, kan finde et ståsted og bevare jordforbindelsen, selv om omgivelserne kan virke kaotiske.

Gennem kropslige øvelser og leg får vi en forståelse for egene og andres grænser. Vi styrker vores evne til at passe på os selv og hinanden.

Her er forslag til øvelser, der træner opmærksomeden på kroppens signaler.

Mindfulness er bevidst nærvær.

Mindfulness er en bestemt måde at være til stede på. Det er evnen til bevidst at rette sin opmærksomhed mod tilstande indeni sig selv og udenfor sig selv på en ikke-dømmende og accepterende måde.

Når vi kan fastholde opmærksomheden på her og nu-tilstande, anerkender vi disse tilstande uden at lade os overvælde af dem. Hermed får vi større frihed til at overveje og vælge andre handlemuligheder, end dem vi automatisk plejer at bruge.

Opmærksomhed er således et nøglebegreb i mindfulness. Man kan træne mindfulness med forskellige opmærksomhedsøvelser.

Her finder du forslag til øvelser, der træner mindfulness.