Jobcenter Aarhus yder under visse betingelser tilskud til befordring i forbindelse med jobsamtaler. Alle ledige bosat i Aarhus Kommune kan søge.

Du kan få tilskud, hvis:

  • Samtalen foregår i Danmark.
  • Samtalen er om et almindeligt job, et fleksjob eller et job med løntilskud.
  • Der skal som minimum være mere end tre timers transport tur/retur i bil mellem din bopæl og virksomhedens adresse.
  • Du bor i Aarhus Kommune.

Du skal søge og sende dokumentation senest 30 dage efter, at du har været til samtale.

Hvor meget kan du få?

Tilskuddets størrelse svarer til statens lave kilometertakst. Du skal dog altid selv dække de første 200 kroner for hver jobsamtale. Du kan ikke få tilskud, hvis udgiften til kørsel helt eller delvis kan dækkes på anden vis. Det kan fx være, hvis virksomheden, du er til samtale hos, betaler for transporten.

  • Find ruten på Krak.dk
  • Tilskuddets størrelse svarer til statens lave kilometertakst, kr. 1,98 pr. km (2019-takst).