Selvbook og workshops

Selvbooking giver dig større fleksibilitet. Du kan selv bestemme, hvornår du skal til møde på jobcentret inden for gældende regler for rettidig samtale. Du har mulighed for at ændre tidspunktet for mødet, hvis du bliver forhindret. Mødet skal fortsat bookes inden for den angivne frist. 

Workshops

Jobcenter Aarhus tilbyder forskellige workshops til dig, der har brug for inspiration, mens du er ledig, og som supplement til dine samtaler på jobcentret. På disse workshops kan du fx:

  • få skærpet elementer i din jobsøgning
  • få sat fokus på strategier og søgemuligheder
  • få styrket den direkte henvendelse og kontakt til arbejdsgivere.

Vi afholder løbende workshops inden for nedenstående temaer. Tilmelding er nødvendig. Du tilmelder dig en workshop eller et møde via ”Min side” på Jobnet.dk.

Det er af afgørende betydning, at du har et godt personligt CV, når du søger job.

Kom og få tips og inspiration til bl.a. indhold, opstilling og layout. Få også en forklaring på, hvad dit CV på Jobnet bruges til, og hvad du skal være opmærksom på. Hvis du har en videregående uddannelse: Se "Workshop - CV for dig, der har en videregående uddannelse". OBS: The Workshop is in Danish!

Få inspiration til hvordan du laver et skarpt CV, der tager dig skridtet nærmere jobbet.

Få tips til opbygning af et tilpasset og målrettet personligt CV. Få viden om, hvorfor dit Jobnet-CV er så vigtigt, og hvad det bruges til. Medbring dit personlige CV og få input til, hvordan du kan skrive dig selv endnu tættere på jobbet.

Overvejer du at tage en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Er du fyldt 25 år?

På workshoppen får du information om de 3 veje til EUV, om økonomi under uddannelse og om uddannelsesløft ordningen. Har du joberfaring som ufaglært og ønsker du at få papir på det, du kan? Eller ønsker du blot at tage en erhvervsuddannelse for voksne? Kom og hør nærmere og få overblik over EUV muligheder.

LinkedIn er et værdifuldt værktøj i jobsøgningen. På denne workshop ser vi på, hvordan du kan bruge LinkedIn aktivt.

Det gælder både ved opslåede stillinger og ved uopfordret jobsøgning. Vi vil også arbejde med søgeoptimering i forhold til rekruttering, samt se på hvordan du bruger og udvider dit netværk. Medbring pc med netadgang.

Have you finished your degree and are you seeking to enter the Danish job market?

This workshop will give you knowledge about Danish workplace culture and how to navigate within it. Job interviews are important Danish cultural rituals and you will learn to handle them with cultural fluency.

Er du faglært eller ufaglært, så kom og få inspiration til dit næste job - måske er det slet ikke slået op?

Hvordan bringer du dig i spil til job, der ikke slås op? Og hvor finder du disse? Hvordan kan du bruge virksomhedspraktik og løntilskud som døråbner? Hvordan kan du præsentere dig selv og dine kompetencer?

Løntilskud og virksomhedspraktik. En workshop for ledige med videregående uddannelse.

Har du stadig din første joberfaring til gode? Oplever du, at det er svært at få hul igennem til virksomheder? Har du brug for rådgivning fra jobcentret og networking med ligesindede? Vi har tips og tricks og gode idéer.

Kunne et selvstændigt arbejdsliv være noget for dig? Har du en ide eller en plan?

Tilmeld dig workshoppen for ledige, der har ønske om at blive selvstændige eller kommende iværksætter? Har du en idé eller en plan? Har du brug for afklaring og er du nysgerrig på mulighederne?

Overvejer du job i Europa? Kom og hør om muligheder for ledige, der ønsker at arbejde i udlandet.

På mødet orienteres om situationen på arbejdsmarkedet i Europa, muligheden for at få godkendt sin uddannelse i et andet land i Europa, jobsøgningsværktøjer, ”Dit første Euresjob” m.m.

Er du i målgruppen? Tjek først i din a-kasse om du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Sted: Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 5, 4. sal, lokale 409.

TJEK I DIN A-KASSE, OM DU HAR RET TIL 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE!

Der er 3 målgrupper. Du skal være ufaglært eller faglært evt. faglært suppleret med en kort videregående uddannelse - Og du skal være først i din ledighedsperiode.

Aarhus Tech, Aarhus Business Center, SOSU Østjylland og Jordbrugets UddannelsesCenter vejleder om muligheder.

Bliv klædt på til din næste jobsamtale. På workshoppen tager vi udgangspunkt i, hvad du kan gøre før, under og efter jobsamtalen.

Vi vil komme ind på, hvordan du kan forberede dig til din næste jobsamtale. Desuden vil vi gå i dybden med hvilke spørgsmål, du kan blive stillet under samtalen, samt hvad du kan gøre for at øge dine chancer efter samtalen.

Workshoppen vil bestå af oplæg, øvelser, eksempler/undersøgelser og videndeling.

Der er stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Derfor tilbyder jobcentret en række kandidatbanker inden for visse områder.

Det gælder områderne: Bogholderi & Regnskab, Telemarketing, Detail, Hotel & Restauration, Rengøring, Lager & Logistik, Person & Godstransport, Industri og Bygge & Anlæg.
På workshoppen får du en generel introduktion til kandidatbankerne og information om dine muligheder og vores forventninger til dig.

Skal du have noget nyt at skrive på dit CV? Kom og hør om mulighederne for løntilskud og jobrotation.

Skal du have noget nyt at skrive på dit CV og er du interesseret i at høre mere om løntilskudsjob ved Aarhus Kommune og om jobrotationsordningen, så er denne workshop noget for dig. Når du ansættes med løntilskud eller som rotationsvikar, er du i arbejde. Kom og hør mere om regler og om muligheder.

Hvad drømmer du om? Find ud af, hvor energien, motivationen og lysten til jobbet er.

Skab nye muligheder i din jobsøgning via dreamboard. Find ud af, hvor energien, motivationen og lysten til jobbet er. Herved får du langt større muligheder for at tænke ud af boksen, styrke din handlekraft og bringe dig selv i spil.

Gør telefonen til det skarpeste redskab i din jobsøgning - virksomhederne hører gerne fra dig.

Virksomhederne er generelt meget positive over at blive kontaktet både i forbindelse med den opfordrede og den uopfordrede jobsøgning, når du har relevante spørgsmål at stille. Lær at gøre telefonen til dit største aktiv, når du vil kontakte virksomheder. 

Kom og hør, hvordan vikarbureauerne arbejder, og hvad du skal gøre for at komme i betragtning til et vikariat.

Vi laver en kort præsentation af, hvordan du gør dig til en attraktiv kandidat for vikarbureauerne, hvordan du tilmelder dig og præsenterer et udsnit af bureauernes aktuelle vikariater. Har du brug for hjælp til at tilmelde dig et vikarbureau, hjælper vi med dette umiddelbart efter mødet.

Bliv afklaret på, hvordan du målrettet kan sætte dine kompetencer i spil inden for både den private og offentlige sektor.

Workshoppen er overvejende for dig, der er dimittend med en akademisk baggrund. Vi kommer igennem en række øvelser, der potentielt bringer dig tættere på en afklaring af, hvad du kan, hvordan du kan det, og hvordan du kan gøre det konkret i en faglig præsentation af dig selv.

For dig hvor interesse og talent bærer motivationen

Du kan være kunstner, forfatter, kulturformidler, journalist, grafiker, arkitekt, skuespiller, musiker, etc. Vi vil komme omkring: Kreativ integritet. Pitch-/projektpræsentation. Brug af kompetencer andre steder. Fundraising/legater. Relationsopbygning. Strategiudvikling. Brug af virksomhedspraktik/løntilskud. Workshoppen vil bestå af oplæg, øvelser og vidensdeling.

Der er gode jobmuligheder, hvis du vil arbejde som chauffør og ønsker at erhverve kørekort CE.

Kom og hør en arbejdsgiver fortæller om job og vilkår. Har du ikke kørekort CE vil du få information om, hvordan du kommer i betragtning til kursus. Du læsser selv godset, arbejder med fragtpapirer og køresedler, og er ansvarlig for bilens sikkerhed. Chaufføren har den direkte kontakt med både afsender og modtager.

Vil du have inspiration til at sætte dig selv i spil og bruge dig selv bedst muligt?

Så kan denne workshop være med til at give dig ny viden, udfordring og motivation til at tage et skridt videre og måske prøve noget helt nyt. Temaer: Vil du i det hele taget være leder? Lederdilemmaer, Selvledelse for ledere m.m. Du vil blive introduceret til jobcentrets øvrige tilbud til ledere, og hvad du kan bruge jobcentret og samarbejdspartnere til.

Sted: KarriereCoach, Skanderborgvej 213, 1. sal, 8260 Viby J.