Jobcenter Aarhus logo

Søg kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse

Du kan først søge om økonomisk hjælp den dag, du melder dig ledig. Du skal møde personligt op på jobcenteret, og du skal melde dig ledig på jobnet.dk.

Du skal sende din ansøgning om økonomisk hjælp hurtigst muligt efter du har meldt dig ledig. Husk også at sende den dokumentation vi har bedt om. Det hjælper os til at træffe en hurtig afgørelse.

Du kan søge økonomisk hjælp, hvis du helt eller delvist mister din indtægt.

Inden du kan søge kontanthjælp, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal du melde dig ledig.

Det gør du ved at møde op på jobcentret og melde dig ledig.

Er du allerede ledig, og har mistet din ret til dagpenge, skal du også møde op i jobcentret, inden du kan søge økonomisk hjælp.

Når du søge kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal du opfylde forskellige betingelser.

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende.
  • Hvis din ægtefælle har indtægt, som kan forsørge jer, har du ikke ret til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Du kan kun få hjælp, hvis I samlet set ikke kan forsørge jer selv.
  • Hvis du eller din ægtefælle har en formue, som kan dække jeres økonomiske behov, kan I ikke få hjælp. Det kan fx være indestående i bank, friværdig i ejerbolig eller bil. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at kontakte os. Se kontaktoplysninger i øverste højre hjørne.

Når du har meldt dig ledig i jobcenteret, kan du søge kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Når du sender din ansøgning, er det vigtigt at du vedhæfter/sender al dokumentation, som fremgår af ansøgningen.

Hvis din dokumentation ikke er klar, kan du gemme ansøgningen og vende tilbage, når du har alle bilag og dokumentation klar.

Når du har sendt din ansøgning tager Ydelsescentret stilling til, hvilken hjælp du er berettiget til.

Når vi behandler din ansøgning, tager vi stilling til hvilken ydelse, du har ret til.

Hvis du har haft ophold i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år

Har du boet i Danmark, Færøerne og Grønland i 7 år ud af de seneste 8 år, er det din alder og dit uddannelsesniveau der afgør, om du skal have uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

  • Er du under 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal du gå i gang med en uddannelse, og du vil kunne få uddannelseshjælp indtil du starter på en uddannelse.
  • Er du over 30 år, eller har du en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil du kunne få kontanthjælp.

Har du opbrugt retten til dagpenge og/eller arbejdsmarkedsydelse, kan du måske modtage kontantydelse. 

Hvis du ikke har haft ophold i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år

Har du ikke haft ophold i Danmark, Færøerne og Grønland i 7 år ud af de seneste 8 år, vil du som udgangspunkt have ret til integrationsydelse.

Hvis du er over 30 år, eller har du en kompetencegivende uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp.

For at få kontanthjælp skal du dog opfylde nogle krav:

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Du skal aktivt søge arbejde.
  • Du skal deltage i tilbud, der kan forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet.

Læs mere hvis du er under 30 år og har en kompetencegivende uddannelse

Læs mere hvis du er 30 år eller derover

Er du under 30 år og har du ingen kompetencegivende uddannelse kan du få uddannnelseshjælp.

Du skal dog opfylde nogle krav for at kunne få uddannelseshjælp:

  • Du skal tage en uddannelse
    eller
  • Du skal deltage i aktiviteter, der bringer dig tættere på at kunne starte på en uddannelse.
    Det kan fx være:
    • Nyttejob, indtil du kan starte på en uddannelse
    • Aktiviteter, der hjælper dig med at vælge uddannelse.

Læs mere om dine muligheder for at få uddannelseshjælp

Integrationsydelse er for dig, som ikke har været i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år.

Hvis du vil søge om at få integrationsydelse, skal du sende en ansøgning om økonomisk hjælp. Når kommunen modtager din ansøgning, vurderer vi, om du har ret til at modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.