Bestil pas

Her kan du: 

  • Bestille et nyt pas
  • Forny dit gamle pas
  • Give samtykke til udstedelse af pas til dit barn under 18 år
  • Bestille tid til pasansøgning i Borgerservice eller NemBS 

Når du skal have et nyt pas, skal du møde op i Borgerservice på Dokk1 eller NemBS på udvalgte lokalbiblioteker. Vi laver identitetskontrol, og du skal afgive din underskrift og fingeraftryk.

Det gælder også, hvis dit pas skal fornys eller ændres.

Her kan du få lavet pas:

  • Borgerservice på Dokk1
  • NemBS på Risskov Bibliotek
  • NemBS på Viby Bibliotek
  • NemBS på Højbjerg Bibliotek
  • NemBS på Lystrup Bibliotek
  • NemBS på Åby Bibliotek
  • NemBS på Tilst Bibliotek
  • NemBS på Gellerup Bibliotek
  • NemBS på Tranbjerg Bibliotek

Borgerservice og NemBS på lokalbibliotekerne

Du skal medbringe et vellignende foto, der opfylder kravene, når du søger om nyt pas.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på kravene til et pasfoto. Hvis fotoet ikke overholder de krav, politiet har sat, kan dit foto ikke bruges.

På Politiets hjemmeside kan du læse om krav til pasfoto.

Krav til pasfoto

Hvis dit foto bliver afvist

Hvis dit foto bliver afvist, kan du hos Borgerservice på Dokk1 samt på Højbjerg Bibliotek og Risskov Bibliotek få taget et digitalt foto. Det koster 114 kr.

Du kan ikke få dit foto udleveret.

Det tager cirka tre uger at få lavet et nyt pas.

Hvis du ikke kan nå at få dit pas

Er du sent ude med bestillingen af dit pas, er der tre muligheder for levering af pas i hastetilfælde:

  • Forlængelse af eksisterende pas
  • Midlertidigt pas
  • Hastelevering

Læs mere på borger.dk

På borger.dk kan du læse om priser og regler for pas.

Gå til pas på borger.dk

På borger.dk kan du læse om de regler, der gælder for pas til børn.

Gå til pas på borger.dk

Du kan få svar på alle generelle spørgsmål om pas hos Den Digitale Hotline på tlf. 70 20 00 00.