Meld flytning

Anmeld flytning til Folkeregistret

Du kan melde flytning for andre i din husstand, når I flytter til samme adresse.

Din flytning bliver tidligst registreret på den dato, som du har oplyst som din flyttedato.

Når du melder flytning, kan du samtidig vælge en ny læge.

Du får automatisk et nyt sundhedskort tilsendt ca. 14 dage efter, at Folkeregistret har registreret din flytning.

 

PostNord får automatisk besked om din nye adresse. Du skal selv melde flytning hos: din arbejdsgiver, bank, diverse abonnementer, blodbanken, foreninger, tandlæge med flere.

Se huskeliste i forbindelse med flytning på borger.dk

Du kan melde din flytning op til fire uger før, du flytter.

Du skal melde din flytning senest fem dage efter, du er flyttet.

Din flyttedato er den dato, du faktisk flytter ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på din nye adresse.

I Aarhus Kommune får du en bøde, hvis du melder din flytning mere end 14 dage efter, du er flyttet.

Hvis du flytter fra din adresse uden at have en ny bopæl, skal du melde det til Folkeregistret telefonisk på 89 40 10 30.

Du får en bøde, hvis du:

  • Ikke melder din flytning rettidigt (500 kr.)
  • Ikke giver de efterspurgte oplysninger om din flytning (1200 kr.)
  • Giver forkerte oplysninger om din flytning (1200 kr.)

Du vil modtage bøden i din digitale postkasse. Er du fritaget for digital post, modtager du bøden via almindelig post.

Hvis du ikke kan betale bøden på én gang, kan du kontakte Opkrævningen i Aarhus Kommune på telefon 89 40 33 30.

Er du kunde hos AffaldVarme Aarhus - og leverer AffaldVarme Aarhus også fjernvarme til din nye bolig - kan du melde flytning her. 

Meld flytning til AffaldVarme Aarhus

Du modtager en flytteopgørelse i din digitale postkasse.