Flytning af dit barns adresse

Er barnet lige meget hos dig og barnets anden forælder, skal barnet registreres, hvor I er enige om, at det skal have sin bopæl.
Er den forælder, der hidtil har delt adresse med barnet, uenig i flytningen, er det Folkeregistrets opgave at undersøge, hvor barnet skal registreres.
Du melder flytning for dit barn, eller dig selv og dit barn, via flytteløsningen på borger.dk.
Flytter dit barn fra den anden forælder hjem til dig, skal du under flytteløsningens trin 'Personer' følge linket 'Flyt udeboende børn hjem til anmelders adresse' og derefter vælge dit barn.
Den forælder, barnet flytter fra, kan ikke melde barnets flytning.
Du kan downloade en pjece fra menuen til højre og få mere information om bestemmelse af dit barns bopæl:
  • Hvad gør Statsforvaltningen?
  • Hvad gør Folkeregistret?
  • Hvordan er proceduren i sager om registrering af børns bopæl?
  • Hvilke konsekvenser har registreringen af dit barns bopæl?