Aarhus Kommune abonnerer på CPR-data på borgere, der bor i kommunen eller har en anden tilknytning til kommunen. Dataene bruger Aarhus Kommune blandt andet i forbindelse med statistik. For eksempel når vi laver statistiske opgørelse af borgere fordelt på køn, alder, herkomst og oprindelse.

Typer af dataabonnementer

Aarhus Kommune har to typer dataabonnementer.

Basis-abonnement:

  • Indeholder alle oplysningstyper, som er registreret i CPR-registeret (fx navn, civilstand, adresse og statsborgerskab)

Forældre-abonnement:

  • Indeholder kun oplysninger om statsborgerskab og fødested

Aarhus Kommune opretter basis-abonnement på en borger, når borgeren har en sagsrelevans ift. Aarhus Kommune. En sagsrelevans har man for eksempel i følgende tilfælde:

  • Borgeren bor eller har boet i Aarhus Kommune.
  • Borgeren modtager eller har modtaget ydelser fra Aarhus Kommune eller har en anden tilknytning til Aarhus Kommune.
  • Borgeren er forældre til/har forældremyndighed over et barn, som bor eller har boet i kommunen.
  • Borgeren er ansat i Aarhus Kommune.

Med et forældre-abonnement får Aarhus Kommune oplysninger om forældrene til en borger i forhold til forældrenes statsborgerskab og fødested. 

Disse data bruger kommunen til udledning af befolkningens statistiske sammensætning.

På CPR.dk kan du se, hvilke myndigheder der har abonnement på dine CPR-data.

Hvis Aarhus Kommune har et basis-abonnement på dine data, vil det fremgå af din registerindsigt med kundenummeret 4653.

Hvis Aarhus Kommune har et forældre-abonnement på dine data, vil det fremgå af din registerindsigt med kundenummeret 4668.

Gå til registerindsigt på CPR.dk

På hjemmesiden "Aarhus i tal" kan du se eksempler på statistik, der blandt andet er baseret på dataabonnementer fra CPR-registeret.

Det gælder for eksempel de opgørelser, der hører til kategorien Befolkning i Aarhus - Demografi.

Vær opmærksom på, at opgørelserne ikke kun er baseret på CPR-data. Der indgår også andre datakilder.

Gå til "Aarhus i tal"

Generel information om "Aarhus i tal"

På Aarhus Kommunes hjemmeside finder du generel information om "Aarhus i tal".

Læs om "Aarhus i tal"