Gå til hovedindhold

Vejnavne og husnumre er vigtige

Synlige og korrekte adresser er uundværlige ved ulykker, sygdom og brand, hvor ambulance, politi og brandvæsen skal finde hurtigt frem.

  • Læs op

Indhold

    Som ejer af en ejendom har du ansvaret for, at din ejendom har et synligt husnummerskilt. Skiltet skal passe med den adresse, kommunen har fastsat og registreret, og det skal være synligt fra den adgangsgivende vej.

    Hvis du har problemer/spørgsmål vedrørende din adresse, skal du henvende dig til os. Vi har ansvaret for at fastsætte adresser, gade- og vejnavne og husnumre i Aarhus Kommune.

    Du kan finde alle de adresser, vi har registreret, på hjemmesiden:

    Danmarksadresser.dk

    Geodatastyrelsen har udgivet folderen "Synlige adresser - Danmarks vigtigste vejviser". I den kan du få gode råd til, hvordan et husnummerskilt bør sidde, hvordan en korrekt adresse ser ud, og hvordan du kan undersøge kommunens registrering af din adresse.

    Hent folderen "Synlige adresser - Danmarks vigtigste vejviser"

    Dit henvisnings- og husnummerskilt skal følge standarderne for Aarhus Kommune. Dem kan du se her:

    Aarhus Kommunes standard for gadeskilte

    Sidst opdateret: 15. januar 2024