Er din vej offentliggjort som påtænkt omklassificeret til privat fællesvej?

Byrådet vedtog i 2017 at harmonisere kommunens vejnet. Det betyder, at beslutningen om, at der skal omklassificeres fra offentlige veje til private fællesveje er truffet af byrådet.

Senere skal byrådet træffe endelig beslutning om at omklassificere hver enkelt vej. Denne beslutning kan byrådet træffe, efter at hver enkelt grundejer er blevet partshørt. Det kan dog tidligst ske fire år efter offentliggørelsen.

Du vil modtage et orienteringsbrev, når din vej er offentliggjort som påtænkt omklassificeret.

Herunder kan du år for år følge med i, hvilke veje Aarhus Byråd påtænker at omklassificere.

Aarhus Kommune anbefaler alle grundejere, der er omfattet af omklassificeringerne, at oprette et vejlav.

Erfaringerne viser, at de opgaver der knytter sig til at vedligeholde en privat fællesvej løses bedst i et organiseret fællesskab.

Det er billigere at tinglyse medlemspligt til et vejlav, når mange vil være med. Når den samme servitut tinglyses på flere ejendomme, opkræves kun én tinglysningsafgift (pt. 1660kr)

Når du skal oprette dit vejlav

Standardvedtægter for vejlav

Her kan du til inspiration finde et anonymiseret eksempel på vedtægter for et vejlav, der er oprettet og medlemspligt er tinglyst.

Her kan du læse om oprettelse af CVR. nr.

Her kan du læse om tinglysning af medlemspligt af vejlav

Her kan du hente en folder om, hvad der sker, når din vej bliver til privat fællesvej

Inden for de kommende år går Aarhus Kommune i gang med at udarbejde foreløbige tilstandsrapporter for hver enkelt vejstrækning. Rapporterne bliver sendt i partshøring hos de berørte grundejere sammen med beslutningen om omklassificering. Efter høringen bliver der udarbejdet en endelig tilstandsrapport, og Aarhus Kommune kan træffe den endelige beslutning. Herefter er der en klagefrist på fire uger.

Ifølge vejloven skal den påtænkte omklassificering annonceres fire år før beslutningen kan træffes. En eventuel omklassificering til privat fællesvej kan altså tidligst ske fire år efter den dato, hvor vejen er offentliggjort som påtænkt omklassificeret. På den måde får de berørte grundejere en rimelig mulighed for at forberede sig på at skulle overtage den vej, de bor ved.

Aarhus Kommune opfordrer alle grundejere på kommende private fællesveje til at danne vejlav så hurtigt som muligt, så der er tid til at forberede den fremadrettede vedligeholdelse af vejen.

Kan byrådet beslutte at omklassificere min vej?

Ja, ifølge vejlovens §15 bestemmer kommunen, hvilke veje der skal være offentlige, og hvilke offentlige veje der skal omklassificeres. Byrådet skal offentliggøre, hvilke veje det påtænker at omklassificere. Herefter har grundejerne fire år til at håndtere den fremtidige situation. Den endelige beslutning kan tidligst træffes fire år efter offentliggørelsen.

Desuden skal der forud for omklassificeringen udarbejdes en foreløbig tilstandsrapport, der belyser vejens tilstand. Denne tilstandsrapport og beslutningen om den påtænkte omklassificering skal i partshøring hos de berørte grundejere i mindst otte uger. Først herefter kan beslutningen træffes. Der kan klages til Vejdirektoratet over den endelige tilstandsrapport og beslutningen inden for fire uger. Klageadgangen omfatter udelukkende retlige spørgsmål.

Der er en offentlig institution / en erhvervsvirksomhed / et landbrug på vejen, kan den så blive privat fællesvej?

Det er grundejerens brug af vejen, der danner grundlag for at fordele et evt. bidrag til et vejlav. En stor belastning fra en enkelt grundejer – i dette tilfælde kommunen, virksomheden eller landbruget – giver typisk et tilsvarende højt bidrag til vejlavet. Det er op til vejlavet selv at blive enig om fordelingen. Hver bolig vil typisk skulle betale samme bidrag, og erhvervets andel vil kunne udregnes på baggrund af grundstørrelse / længde langs vejen, antal medarbejdere, antal vareleveringer, vogntype, bebyggelsesprocent, kundeantal mm.

Hvilket ansvar får grundejerne overdraget ved omklassificering?

De enkelte grundejere får ansvaret for at vedligeholde vejen med dens udstyr langs grundens facade ud til midten af vejen. Det vil sige, at vedligeholdelse og renholdelse af vej- og fortovsbelægning, rendestensbrønde, sne- og glatførebekæmpelse, eventuelle skilte og vejrabat mv.

Kan Aarhus Kommune tinglyse pligt til medlemskab af vejlav på hver ejendom?

Nej, kommunen har ikke lov til at tinglyse medlemskab af et vejlav på den enkelte ejendom. Vejlavet eller grundejerforeningen kan selv beslutte sig for at få foretaget tinglysning på ejendommene, hvis alle medlemmer kan tilslutte sig.

Er det obligatorisk at oprette et vejlav?

Oprettelse af et vejlav er ikke obligatorisk og er ikke fastlagt i lovgivningen. Når Aarhus Kommune foreslår, at man på den enkelte vej eller i det enkelte område med et fælles vejsystem opretter et vejlav, er det fordi, man på den enkelte vej så bedre kan håndtere det vedligeholdelsesansvar, som den enkelte grundejer er pålagt. Man kan også bedre kommunikere med vejmyndigheden (kommunen) og i den forbindelse varetage vejens interesser.

Hvad koster det at vedligeholde ens vej?

Et gennemsnit udregnet blandt tilfældigt udvalgte grundejere i Aarhus Kommune (også erhvervsgrundejere) viser en forventet årlig udgift på 1500 kr i gennemsnit. Heri er medregnet udgifter til drift af grønne områder. Oftest er det væsentligt mindre.

Hvad er fordelen ved at oprette et vejlav?

Et vejlav giver mulighed for, at man i fællesskab kan opspare en kapital, så den enkelte grundejer ikke får en meget høj regning, når der engang skal ny belægning på vejen. Læs mere om oprettelse af vejlav.

Et vejlav kan danne ramme om fælles aktiviteter omkring vejen og er i mange tilfælde et gavnligt mødested for vejens beboere. Herigennem kan det aftales, om man vil anskaffe fælles redskaber, holde vejfest, etablere nabohjælp eller ansøge om bump på vejen.

Hvem får ansvaret for træer og rabatter?

Grundejerne får fremover ansvaret for det grønne omkring vejen, medmindre der er tale om fredede eller bevaringsværdige træer. Disse har Kommunen stadig myndighedsrollen overfor.

Hvem har ansvaret for kloakledning, vandledning, fjernvarmeledning, fibernet, kabel-tv, telefonledning, el-ledning mv. i vejen?

Det er de enkelte ledningsejere, der har ansvaret for deres egne ledninger. De ligger som gæster i vejen. Det er kommunen som vejmyndighed, der giver de enkelte ledningsejere gravetilladelse, hvis de har brug for at komme til deres ledninger. Kommunen har tilsynet med, at de efterfølgende reetablerer vejen efter gældende normer.

Hvis vi opretter et vejlav, hvem har så ansvaret, hvis nogen kommer til skade som følge af manglende vedligeholdelse?

Det er den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for vejens vedligeholdelse. Som udgangspunkt har grundejeren ansvaret ud til midten af vejen langs grundens facade. Den enkeltes husansvarsforsikring kan i nogle tilfælde dække erstatningsansvar.

Hvor ofte skal en vej have nyt asfaltslidlag?

Teknisk set er levetiden på et asfaltslidlag ca. 25-30 år, men i praksis afhænger dets levetid af belastningen. Der er fx villaveje i Aarhus Kommune, som ikke har fået nyt slidlag de seneste 50 år.

Hvordan udfører man renholdelse af vejen og rensning af rendestensbrønde?

Hver enkelt grundejer kan selv klare dette arbejde på vejen langs sin grund, eller man kan slutte sig sammen, og få en fælles aftale med en entreprenør til en fast pris.

Bliver gadelamperne overdraget?

Nej, Aarhus Kommune vil også fremover varetage driften af vejbelysningen.

Kan jeg sige, at andre ikke skal have vejret?

Det kan du kun, hvis de har en anden adgang.

Kan jeg sige nej til at få vejret til en vej som privatiseres?

Ja, det kan du godt, hvis du har en anden adgang. Hvis du senere får brug for adgang til vejen som privatiseres, f.eks. i forbindelse med en udstykning af din ejendom, skal du dog selv skaffe dig en vejret. Det er kommunen ikke behjælpelig med.

Kan vi forbyde andre at køre på vores private fællesvej?

Nej, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke at regulere færdslen på private fællesveje.

Er der de samme parkeringsregler på private fællesveje og offentlige veje?

Ja, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke af regulere parkering på en privat fællesvej.

Hvor mange bliver berørt af omklassificeringen?

Projektet omfatter i alt 900 vejstykker, der påtænkes omklassificeret i løbet af 20 år.
Et estimeret tal på, hvor mange der bliver berørt, er 36.000 stemmeberettigede borgere, der skal partshøres om beslutningen og tilstandsrapporten.

I dag er der ca. 6000 private fællesveje i Aarhus Kommune. løbet af de næste 20 år skal vejnettet i Aarhus Kommune harmoniseres. Det betyder, at mange veje der i dag er offentlige vil blive omklassificeret til private fællesveje. I alt påtænkes ca. 900 veje at blive omklassificeret.

Aarhus Kommune anbefaler alle berørte grundejere at danne et vejlav med deres naboer. Du finder en skabelon med standardvedtægter under fanen "Fordele ved oprettelse af vejlav"

Grundejere får ens vilkår 

Baggrunden for omklassificeringerne er, at vejnettet i Aarhus Kommune er præget af uhensigtsmæssige forskelle. Forskellene er historiske og stammer fra de enkelte vejes status i kommunerne før kommunesammenlægningerne i 1962 og 1970.  Siden 70'erne har der i lokalplanerne været krav om etablering af grundejerforeninger, som står for vedligehold af veje og fællesarealer inden for lokalplanens område.

Med omklassificeringen sker der en harmonisering af serviceniveauet på vejene, så grundejere i Aarhus Kommune har ens vilkår, uanset hvor i kommunen de bor.

Byrådets beslutning

Her kan du læse om byrådets behandling af sagen d. 22. marts 2017. Du finder sagen som nr. 8 på dagsordenen.

 

  • Foreløbige tilstandsrapporter:
    Endnu ingen foreløbige tilstandsrapporter 

 

  • Endelige tilstandsrapporter:
    Endnu ingen endelige tilstandsrapporter