Gå til hovedindhold

Tilskud til briller

Du kan muligvis få et tilskud til briller som et udvidet helbredstillæg til din pension. Du skal søge om helbredstillægget, inden du køber brillen.

  • Læs op

Indhold

    Aarhus Kommune har indgået en prisaftale med firmaet Louis Nielsen A/S om levering af briller til pensionister.
    Det vil sige, at Louis Nielsen kan levere briller til pensionister til priserne, der fremgår af skemaet.

    Brilletype Pris ved Louis Nielsen Max tillæg
    Standardbrille uden glas kr. 195 kr. 165,75
    Brille inkl. enkeltstyrkeglas - uanset styrke kr. 195 kr. 165,75
    Brille inkl. bifokale glas - uanset styrke kr. 495 kr. 420,75

    Du kan frit vælge en dyrere brille, og du kan vælge en anden leverandør. 
    Helbredstillæget kan dog ikke blive højere end de beløb, der fremgår af ovenstående tabel.

    Hvis du er berettiget til at få udvidet helbredstillæg til briller, kan du højst få tillæg med op til 85 % af brillens pris.

    Tillægget nedsættes, hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100. Du kan ikke få tillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul. Din tillægsprocent fremgår af din pensionsmeddelelse. 

    Du kan læse mere om betingelserne for at modtage helbredstillæg herunder den til en hver tid gældende formuegrænse samt beregning af din personlige tillægsprocent på borger.dk.

    Du skal søge om helbredstillægget digitalt, inden du køber brillen.

    Læs mere om digital ansøgning om tillæg

    Søg udvidet helbredstillæg på borger.dk

    Sidst opdateret: 15. maj 2024