Gå til hovedindhold

Højst 1 minuts tomgang i Aarhus

I Aarhus Kommune må du holde i tomgang i op til ét minut. Læs mere om reglerne og undtagelserne her på siden.

  • Læs op

Indhold

    Aarhus Byråd har vedtaget et tomgangsregulativ, som betyder, at din bil ikke må holde i tomgang længere tid end ét minut.

    Reglerne

    Højst 1 minuts tomgang gælder i hele kommunen, på både offentlige og private områder. Det gælder alle motordrevne køretøjer, herunder personbiler, busser, varevogne, taxaer, lastvogne, knallerter og motorcykler. Der er dog en række undtagelser, som f.eks. når man holder i kø i trafikken. 

    Formålet er at mindske luftforurening og unødige støjgener.

    Højst 1 minuts tomgang gælder ikke:

    • når du holder i kø i trafikken

    • hvis du bruger køretøjet i forbindelse med en myndighedsopgave, hvor du er afhængig af motoren til at kunne bruge indbyggede funktioner. Det kan f.eks. være ambulancer, sygetransporter, brandbiler m.fl.

    • hvis det er nødvendigt at have motoren tændt for at lave af- og pålæsning af personer eller gods

    • når tomgang er påkrævet ved reparation og/eller justering af motoren

    • når der skabes trykluft eller lignende specielle tilfælde, hvor du har brug for motorkraft til arbejdsopgaver som f.eks. kranarbejde og til komprimering af affald.

    Ja, det kan du. Politiet kan udstede en bøde på 1.000 kroner for overtrædelse af tomgangsregulativet. 

    Vidste du?

    ...at det forurener mere, når din bil holder i tomgang, end når den kører? Ved tomgang forbrændes brændstoffet ikke fuldstændigt. Derfor forurener du omgivelserne ved at lede giftige gasser og flere partikler ud i luften via udstødningen, når din bil holder i tomgang. Det slider ikke mere på motoren at slukke og tænde den igen, end når du kører, og det er spild af brændstof at holde i tomgang.

    Så sluk motoren og vær med til at sikre renere luft til de mange mennesker, der bor og arbejder i byen, og spar tilmed penge på brændstoffet.

    Sidst opdateret: 24. maj 2024