Forsorgshjemmet Østervang
Akut og midlertidigt ophold til voksne, der er hjemløse og har sociale problemer, fx misbrug og psykisk sårbarhed.
Når du optages i Center for Forsorg, starter du med at bo på en modtageplads på Forsorgshjemmet Østervang. På modtagepladsen hjælper vi dig med at udrede din aktuelle hjemløse- og livssituation. Vi afdækker dine ressourcer og muligheder, så vi sammen kan finde ud af, hvilket botilbud der vil være det bedste for dig, og hvordan du kan hjælpes videre.
Dit ophold på en modtageplads er midlertidigt og varer typisk 14-21 dage. Herefter kan du blive optaget på en forsorgsplads i et af vores botilbud.
På forsorgspladsen vil vi, sammen med dig, udarbejde en plan, som er tilpasset dig og din livssituation. I planen afklarer vi dine fremtidsmuligheder, ressourcer og udfordringer. Målet er, at du får en fremtidig bolig og en selvstændig tilværelse. Dit ophold på en forsorgsplads er midlertidigt og varer højst 120 dage.
Sådan får du adgang til tilbuddet
Vi har optag ”i døren” døgnet rundt, og du kan selv kontakte os.
Lovgrundlag
Tilbuddet drives efter servicelovens § 110.
Forsorgshjemmet Østervang
Center for Forsorg
Åbningstider:
Døgnåbent
Trankær Mosevej 25
8310 Tranbjerg J
Telefon:
86 29 22 55