Gå til hovedindhold

Har dit barn motoriske vanskeligheder eller en fysisk funktionsnedsættelse?

Er du bekymret for dit barns motoriske udvikling eller har du et barn med en midlertidig eller varig fysisk funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få vejledning eller træning i Børneterapien.

  • Læs op

Indhold

    Børneterapien tilbyder:  

    • Fysio-, ergo- og musikterapeutiske indsatser.
    • Kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi.
    • Indsats efter bevilgede genoptræningsplaner.
    • Koordinering af indsatser med øvrige samarbejdspartnere.

    Vejledningen og træningen har en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatsen bliver målrettet barnets hverdag i dagtilbuddet eller skolen. Vi har fokus på, hvordan I som forældre bedst støtter barnets udvikling gennem daglige aktiviteter sammen med pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddet eller skolen.  

    Har dit barn behov for terapi i specialindrettede terapirum, finder indsatsen sted i Børneterapien på MarselisborgCentret. 

    Børneterapien kan tilbyde følgende indsatser:

    • Træning, behandling og vejledning via bevilling fra socialrådgiver.
    • Genoptræningsplaner fra sygehuse.
    • Vederlagsfri fysioterapi med henvisning fra egen læge.
    • Indsats i sundhedsplejen.
    • Motorisk sparring og vejledning til folkeskoler og dagtilbud.

    Hvordan får dit barn adgang?

    Dit barn skal blive henvist af egen læge til vederlagsfri fysioterapi, hvis barnet:

    • har et svært fysisk handicap eller
    • har en fysisk funktionsnedsættelse som følge af fremskreden sygdom

    Barnets sygdom eller handicap skal være varigt og fremgå af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.
    Se diagnoselisten fra Sundhedsstyrelsen her

    Skal fysioterapeuten være privat eller kommunal?

    Når dit barn er henvist, kan I frit vælge at få fysioterapi af:

    • en privatpraktiserende fysioterapeut eller
    • en kommunal fysioterapeut fra Børneterapien

    Se oversigt over private fysioterapiklinikker på aarhusfysio.dk eller sundhed.dk.

    Har du spørgsmål?

    Har du spørgsmål til vederlagsfri fysioterapi generelt, er du velkommen til at kontakte os eller en af de private fysioterapeuter i Aarhus.

    Nogle børn med varig funktionsnedsættelse kan få bevilget træningsforløb, behandlingsforløb eller vejledningsforløb. 

    Undersøg om dit barn kan få et forløb

    Send en sikker mail til Børneterapien via Digital Post, hvis du som forælder ønsker at undersøge om dit barn er i målgruppen for en indsats.

    Din besked skal indeholde følgende oplysninger:

    • Barnets navn og cpr.nr.
    • Forældres navn og kontaktoplysninger.
    • Barnets diagnose og/eller kort beskrivelse af funktionsniveau.
    • Barnets dagtilbud eller skole og eventuelle støttetimer i dagtilbud eller skole.
    • Hvad søger du om?
    • Udfyld og vedhæft eventuelt samtykkeerklæring.

    Det er vigtigt for sagsbehandlingen, at alle punkter er med.

    Send en sikker mail til os via Digital Post

    Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?

    Du vil blive kontaktet af en socialrådgiver fra Børneterapien indenfor 72 timer på almindelige hverdage som udgangspunkt for en nærmere afklaring af, om dit barn er i målgruppen for en indsats. Herefter vurderer vi, om dit barn kan få bevilget en indsats via Serviceloven. Der kan være op til 12 ugers sagsbehandlingstid før den endelige afgørelse, afhængigt af om vi skal indhente yderligere oplysninger på dit barn fra andre instanser.

    Nogle børn med varig funktionsnedsættelse kan få bevilget trænings-, behandlings- eller vejledningsforløb.

    Henvend dig via Digital Post

    Send en sikker mail til Børneterapien via Digital Post, hvis du som fagperson ønsker at kontakt os omkring et barn. For eksempel, hvis du er fra PPR, sundhedsvæsenet eller socialrådgiver i Aarhus Kommune. Det kræver et samtykke fra forældrene.

    Beskeden skal indeholde følgende oplysninger:

    • Barnets navn og cpr.nr.
    • Forældres navn og kontaktoplysninger.
    • Barnets diagnose og/eller kort beskrivelse af funktionsniveau
    • Hvad søges der om/vurderes der behov for?
    • Barnets dagtilbud/skole og evt. støttetimer i dagtilbud/skole
    • Er barnet målgruppe for vederlagsfri fysioterapi?
    • Har barnet været set af fysioterapeut via Dagtilbudsloven eller Folkeskoleloven?
    • Vedlæg oplysninger på barnet fra læge/dagtilbud/skole/fysioterapeut/PPR mv.

    Det er vigtigt for sagsbehandlingen, at alle punkter er med.

    Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?

    Familien vil blive kontaktet af en socialrådgiver fra Børneterapien indenfor 72 timer på almindelige hverdage som udgangspunkt for en nærmere afklaring af, om barnet er i målgruppen for en indsats. Herefter vurderer vi, om barnet kan få bevilget en indsats via Serviceloven. Der kan være op til 12 ugers sagsbehandlingstid før den endelige afgørelse, afhængigt af om vi skal indhente yderligere oplysninger på barnet fra andre instanser.

    Genoptræningsplaner bliver udarbejdet på sygehuset efter en vurdering af dit barns genoptræningsbehov og -potentiale. Det er den enkelte kommune, der har myndighed til at beslutte, hvilken leverandør, der skal varetage tilbuddet om genoptræning, hvis dit barn har fået en genoptræningsplan.

    I Aarhus Kommune er det Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg, der har myndigheden på området, og de har valgt at benytte Børneterapien som leverandør på de fleste typer af genoptræning på 0-18 års området. Det er derfor, Børneterapien, der varetager indsatsen på mange genoptræningsplaner i Aarhus Kommune.

    Ønsker du genoptræning af dit barn i Børneterapien?

    Du bliver kontaktet af os indenfor 4 dage fra din henvendelse med et tilbud om en aftale.

    Du får udleveret genoptræningsplanen fysisk på sygehuset eller modtager den i e-Boks. Sygehuset sender også genoptræningsplanen til Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, som sender den videre til Børneterapien, hvis den hører under de indsatsområder, hvor Børneterapien er leverandør. Dit barn kan først få genoptræning, når vi har modtaget genoptræningsplanen i Børneterapien. Du bliver kontaktet af os indenfor 4 dage, efter vi har modtaget genoptræningsplanen, med et tilbud om en aftale.

    Dit barn kan blive henvist af egen læge eller speciallæge til vederlagsfri fysioterapi, hvis barnets sygdom eller handicap er varigt og fremgår af:

    Sundhedsstyrelsens diagnoseliste

    Henvisningen gælder for ét år ad gangen til fysioterapeutisk indsats, individuelt eller på hold.

    Hvis dit barn er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan du frit vælge mellem fysioterapi af en:

    • Privatpraktiserende fysioterapeut
    • Kommunal fysioterapeut fra Børneterapien

    Ønsker du vederlagsfri fysioterapi til dit barn?

    Se oversigt over private fysioterapiklinikker på aarhusfysio.dk eller sundhed.dk.

    Sundhedsplejersker kan booke tider hos en fysio- og ergoterapeut til børn i kategorierne:

    • 0-7 måneder
    • +7 måneder
    • Skæve kranier
    • Vanskeligheder med at sutte, synke eller spise

    Aftalerne foregår i terapilokale på Høgevej ved Sundhedspleje Øst og bookes via Solteq.

    Sundhedsplejersken kan kontakte fysio- og ergoterapeuterne direkte på mail eller telefon ved akut behov for at drøfte et barn.

    Pædagogiske medarbejdere, PPR og Børn- og Ungelægerne kan kontakte fysio- og/eller ergoterapeuterne i Børneterapien, hvis de har en bekymring for et barns motoriske udvikling.

    Målgruppen er børn i almene dagtilbud og skoler. Det kan fx dreje sig om børn, der er forsinket i deres motoriske udvikling, hypermobile børn, børn med nedsat muskeltonus, motorisk urolige børn eller børn, med vanskeligheder omkring bearbejdning af sanseindtryk mm.

    Folkeskoler og dagtilbud skal følge proceduren for ansatte i Aarhus Kommune

    De motoriske vanskeligheder kan fx handle om et barn, der:

    • har en fysisk funktionsnedsættelse med kendt diagnose
    • er langsomt til eller har svært ved at tilegne sig alderssvarende færdigheder
    • har betydelige balance- og eller koordinationsmæssige udfordringer
    • har nedsat kraft/udholdenhed
    • er motorisk urolig eller udtalt passiv
    • har hypermobilitet
    • har andre motoriske bekymringspunkter

    De motoriske vanskeligheder skal være til stede i en sådan grad, at de har en vis påvirkning på aktivitet og deltagelse i dagligdagen, før der kan sættes ind.

    Børneterapien samler indsatser til børn med motoriske vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser, der tidligere lå i forskellige enheder i Aarhus Kommune. 

    En samlet børneterapi skal bl.a.:  

    • Øge fokus på familien som helhed
    • Skabe en sammenhængende indsats og mindske koordinering for familierne
    • Sikre bedre kendskab til barnet med færre fagpersoner
    • Styrke faglighed og samle specialiseret viden på børneområdet
    • Sikre et mere enkelt samarbejde med almen praksis og hospitalerne 

    Børneterapien består af ergo-, fysio- og musikterapeuter med speciale på børneområdet. De koordinerer indsatsen for det enkelte barn i tæt samarbejde med Børneteamet i Magistraten for Sundhed og Omsorg, der står for tildeling af hjælpemidler. Der vil også være et tæt samarbejde med Familiecenteret i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

    Sidst opdateret: 26. januar 2024

    Dokumenter